Vigtigt om Sikkerhedskopiering

Har du styr på dine data ?

Der ser ud til at være en stigning i antallet af pc’er der går i stykker, så derfor er det vigtigt at vide, om man kan genskabe de data man har i sit faktureringsprogram.

Hvordan virker sikkerhedskopieringen i vP Faktura ?

Sikkerhedskopieringen virker på den måde, at når programmet afsluttes, spørges man om man vil lave en sikkerhedskopi. Svarer man ‘ja’ til dette, vil der blive lavet en fil med alle data ( FAK_DATA.ZIP ) som placeres på pc’ens skrivebord. En sikkerhedskopiering kan også laves fra filer / sikkerhedskopiering.

Er alt så ikke i orden ???

Nej, indtil nu er der kun lavet en fil med de nødvendige data. Hvis denne fil ikke flyttes væk fra pc’en, kan den ikke bruges, hvis harddisken går i stykker. Derfor er det vigtigt at filen flyttes over på en memorystick eller en ekstern harddisk. Her kan du højreklikke på filen ( FAK_DATA.ZIP ), vælge ’send til’ og pege der hen hvortil du vil have den kopieret.

Så er det hele vel klaret ??

Næsten. Hvis uheldet er ude, og du får din pc stjålet, er det vigtigt at memorysticken ikke sidder fast i pc’en. Tag den ud, og læg den et sikkert sted. Skift gerne imellem 2 memorysticks, så er du bedre sikret, hvis den ene ikke er i orden. Det optimale er at opbevare en kopi i et andet hus, så eventuel brand ikke ødelægger alt.

Hvilke valgmuligheder har jeg i vP Faktura ?

Under Opsætning / Programopsætning kan man på fanebladet ‘Diverse opsætning’ vælge at der ikke længere spørges om sikkerhedskopiering ved programafslutning. Husk: Der laves nu kun en sikkerhedskopi når du manuelt gør det (filer / sikkerhedskopiering).

Under Filer / Sikkerhedskopiering kan man vælge hvor sikkerhedskopien bliver placeret. Her kan man f.eks. pege på en ekstern harddisk.

Min PC er død, men jeg har sikkerhedskopien klar, hvad gør jeg:

1: Placer sikkerhedskopien på den nye pc’s skrivebord.

2: Installer vP Faktura på den nye pc ( fra www.vipilon.dk , hentes under Download).

3: Start vP Faktura.

4: Vælg Filer / Sikkerhedskopiering.

5: Tryk på Indlæs sikkerhedskopi, og svar bekræftende til alle spørgsmål.

Det var det. Nu er både opsætning og data klar til at fortsætte.

Husk : Vipilon gemmer ikke dine data

Hvis uheldet er ude, og I ikke har en fungerende sikkerhedskopi, er alle data derfor tabt

Programmet kan stadig downloades fra www.vipilon.dk , og når firmanavn og registreringskode er indtastet kan programmet bruges igen, men uden data.